
Tegnene var der - vi vidste bare ikke, hvad vi skulle kalde dem
Lægen talte om mig, ikke til mig. Om de tegn, forældre ser, før nogen har et navn for dem, og om at blive ved med at spørge.
Der er 9 artikler til pårørende i fuld længde. Se dem her
15 artikler

Lægen talte om mig, ikke til mig. Om de tegn, forældre ser, før nogen har et navn for dem, og om at blive ved med at spørge.

Da jeg var manisk, vidste jeg det ikke selv. Det var mine forældre, der så mønstret udefra og handlede.

En måned efter udskrivelsen sad jeg i klassen og kunne se mig selv udefra. Jeg ringede til min far, og han kom bare.

Udefra lignede det godhed. Men min omsorg for andre var også en måde at slippe for at mærke min egen smerte.

Jeg var bange for at blive "hende med diagnosen", da jeg fortalte offentligt, at jeg er bipolar. Det modsatte skete.

Inden OL i Paris fortalte jeg offentligt, at jeg er bipolar. Diagnosen og atletikken eksisterer side om side i mig.

Skulle jeg nævne min diagnose i jobansøgningen? Én sætning fra min mor gav mig en ny måde at se det på.

"Jeg vil ikke være til besvær." Om at have svært ved at bede om hjælp, og om forældre, der blev ved med at foreslå et konkret navn.

Nysgerrig og bange på én gang: om at holde sin diagnose på afstand, og om at forståelse kommer i sit eget tempo.

Efter mange års forsøg med medicin og svære bivirkninger lærte jeg, at den rette behandling kan skabe stabilitet, men også at min egen indsats og indflydelse er en vigtig del af livet med bipolar.

En personlig fortælling om at finde rollemodeller med bipolar og se muligheder for både karriere, identitet og et meningsfuldt liv.

Da jeg skulle til min første jobsamtale efter min bipolar-diagnose, var jeg i tvivl om, hvorvidt jeg skulle fortælle om den. Jeg valgte selv, hvad jeg ville dele, og oplevede, at diagnosen ikke behøvede at definere mit arbejdsliv.

En personlig fortælling om at tage søvn alvorligt, finde faste sengetider og skabe mere ro i hverdagens rutiner.

At stå frem med min bipolar-diagnose før OL i Paris handlede om at vise, at psykisk sygdom og sportslige ambitioner godt kan eksistere side om side – og at min diagnose er en del af mig, ikke en begrænsning.

Da matematikken blev uoverskuelig efter min bipolar-diagnose, lærte jeg, at det at bede om hjælp ikke er et tegn på svaghed, men et vigtigt skridt mod at kunne klare tingene selv.
Ingen artikler matcher dine valg.
De fortæller om op- og nedture, om at erkende sygdommen, om deres indsigter og om de mestringsforslag, der har fungeret for dem selv.

Magnus fortæller om søvnen, der forsvandt i 3.g, en depressiv psykose og vejen til diagnosen bipolar type 1, og om de pårørende, der hjalp ham videre.

Mynte fortæller om opvæksten mellem Danmark og Island, fem skoler på fem år og vejen til balance og et godt liv med bipolar.

Marie fortæller om lægestudiet, stabilitet og åbenhed om sin bipolar-diagnose over for arbejdsgivere.

Rachid fortæller om en manisk krise, identitet og modet til at forfølge drømmen om at blive ingeniør.

Sandra fortæller om selvkritik, at afvise diagnosen og senere være åben om bipolar på arbejdspladsen.

Lisa fortæller om vejen fra indlæggelse som 17-årig til OL i Paris og om at holde fast i drømmen med bipolar som en del af livet.

Jesper fortæller om at skabe struktur og finde ro i et meningsfuldt liv, hvor bipolar er en del af identiteten, men ikke hele den.
Videnskabelige studier om bipolar, med titel og resumé skrevet på dansk med AI, så du hurtigt kan se, hvad forskerne har undersøgt. Selve teksten kan du læse på originalsproget i forskningsbiblioteket.

Pilotforsøget sammenlignede seks ugers superviseret træning med superviseret udstrækning som tillæg til vanlig behandling hos 26 indlagte patienter med bipolar depression. Begge grupper forbedrede sig signifikant i funktionsniveau og depressive symptomer, men træningen var ikke bedre end udstrækningen. Eksplorative sammenhænge mellem biomarkører og udfald holdt ikke stand efter korrektion for multiple test (FDR).
Metabolites · 2026

Tværsnitsstudiet undersøgte sammenhængen mellem langtidsblodsukkeret HbA1c og kognitiv funktion hos 215 personer uden diabetes med bipolar lidelse, tilbagevendende depression eller skizofreni samt raske kontrolpersoner. Højere HbA1c hang tydeligst sammen med dårligere kognition ved bipolar lidelse, svagere ved tilbagevendende depression og ikke ved skizofreni, selvom den gruppe havde det højeste HbA1c.
Brain sciences · 2026

Studiet fulgte 32 unge med bipolar depression og selvskade uden selvmordshensigt, som gennemførte daglig accelereret magnetisk krampebehandling (aMST). Bagefter var depressive symptomer og angst signifikant reduceret, og impulsivitet og følelsesregulering var forbedret. Der var ingen samlet kognitiv svækkelse, hastighed i informationsbehandling, arbejdshukommelse og visuel indlæring blev signifikant bedre, og hippocampus' volumen var uændret. Forfatterne betegner fundene som foreløbige.
CNS neuroscience & therapeutics · 2026