← Alle artikler

Til dig, der er tæt på en med bipolar

Frygten for at vide mere er ikke kun min

Et forstørrelsesglas ligger på tastaturet af en bærbar computer.

Nogle emner er tunge. Find oversigt over hjælp og tilbud her.

Da jeg kom hjem fra Psyk, nydiagnosticeret, var jeg to ting på én gang: nysgerrig og bange. Nysgerrig på, hvem jeg nu var. Bange for at finde ud af det.

Nysgerrigheden fik ikke meget plads. Det var frygten, der tog styringen.

Jeg undgik bevidst at læse om bipolar. Jeg søgte ikke på det, fulgte ikke andre med diagnosen, lyttede ikke til podcasts. Ikke fordi jeg ikke ville, men fordi jeg var bange for, hvad det ville gøre ved mig. Hvad hvis det triggede noget? Hvad hvis jeg læste om en oplevelse, der pludselig ville sætte noget i gang hos mig selv?

Min berøringsangst var nok en måde at beskytte mig selv på. Det virkede på sin vis, for jeg fik det godt igen relativt hurtigt. Men jeg betalte også en pris for det.

Fordi jeg holdt diagnosen på afstand, blev jeg gang på gang overrasket, når jeg mødte andre med bipolar. Jeg havde ikke udviklet et sprog for, hvad det vil sige at leve med bipolar.

Det tog tid at forstå, at det at undersøge min diagnose ikke gjorde mig mere syg. At viden ikke er en trussel, men en måde at kende sig selv bedre på. Den forståelse kom ikke med det samme. Den kom langsomt, i takt med at frygten blev mindre.

Måske genkender du den samme berøringsangst i dig selv, når det gælder viden om bipolar. En frygt for, at det bliver "for meget" eller trigger noget hos dig eller den, du er tæt på. Det er en helt almindelig reaktion. Der er ikke noget hastværk i det. Forståelse kommer ofte i sit eget tempo, ikke fordi man tvinger sig selv eller hinanden til det.

Flere til dig, der er tæt på

Se alle artikler