Online Trivselsgrupper
Først kom diagnosen. Nu kommer trivslen.
En lille, fast onlinegruppe for mennesker, der lever med bipolar. Her øver du redskaber sammen med andre, igen og igen, via videomøde hjemmefra.
149 kr. om måneden, ingen binding. Stipendie, hvis økonomien driller.
Kender du en, der kunne have gavn af en gruppe? Send invitationen videre
En fast gruppe. Ikke et åbent forum.
Vi holder grupperne små med vilje. Der er nok til, at du aldrig er den eneste, der siger noget, og få nok til, at du ikke forsvinder i mængden.
Højst 12 deltagere
Plads til alle, men ikke så stor, at man ikke lærer hinanden at kende.
Hver 2. uge, online
Det ligger fast i din kalender, så du slipper for at booke igen og igen.
Fast dagsorden
Du ved altid, hvad der skal ske, og hvad der forventes af dig.
Ingen udløbsdato
Din plads er din, så længe du vil blive i gruppen.
Grupper kan blive slået sammen over tid.


Skriv dig op, og vi kontakter dig, når din gruppe er klar
Skriv dig op →Mød de andre hjemmefra
Grupperne mødes online hver anden uge, så du kan deltage fra sofaen eller køkkenbordet, med en kop kaffe ved siden af. Du behøver ikke rejse noget sted hen.
Skriv dig op til en Trivselsgruppe →Fire emner, du øver sammen med de andre
Grupperne handler om konkrete emner fra hverdagen med bipolar. Du vender tilbage til dem session efter session.
Motivation og retning
At holde fast i, hvorfor du gør en indsats, også på de svære dage.
Dine egne mønstre
At øve sig i at lægge mærke til sine egne tidlige tegn.
Op- og nedture
At tale om og øve konkrete greb til svingninger i humør og energi.
Balance i hverdagen
At bygge rutiner og grænser, der kan bære en almindelig uge.
Gratis værktøjer og en fast gruppe
Begge dele er til dig, og mange bruger begge.
Selvhjælpsværktøjer online
Redskaberne fra grupperne bliver til værktøjer, du bruger i dit eget tempo. Åbent hele døgnet, ingen ventetid og ingen tilmelding.
Trivselsgrupper
En fast plads hver anden uge, mennesker der selv kender livet med bipolar, og nogen der ser dig over tid. Og chancen for selv at betyde noget for en anden.
Din gruppe baseres på dit landskab
De spørgsmål, der fylder mest, ændrer sig over tid. Derfor sammensætter vi grupperne af mennesker, der er det samme sted på rejsen. Vælg det landskab, der passer bedst lige nu.
Ørkenen
Når noget føles forkert, og du leder efter ord
Du er i udredning, eller noget føles forkert, og du leder efter ord.

Skoven
Når du finder vej, dag for dag
Du finder vej i hverdagen, også når du ikke kan se, hvad der venter.

Bjerget
Når du kender dine mønstre
Du har, for nu, fundet en måde at leve godt med din bipolar på, og du vil gerne vedligeholde eller forbedre det eller give noget tilbage til andre.

Ledet med omtanke
Grupperne ledes af facilitatorer, der er uddannet til netop de her grupper. De stiller ikke diagnoser og behandler ikke. Deres opgave er at holde rummet trygt.
- Uddannede facilitatorer, der holder rammen
- Fast faglig supervision af alle facilitatorer
- Løbende tjek ind med alle deltagere
- Klar vej videre til professionel hjælp, hvis der er behov
Bygget på kendte metoder
Grupperne er peer-støtte og ikke terapi. Redskaberne er inspireret af metoder, der kendes fra kognitiv adfærdsterapi (CBT) og REBT, og kombineres med erfaringer fra mennesker, der selv kender livet med bipolar. Facilitatorerne er ikke behandlere og modtager løbende supervision.
Er du interesseret i at blive facilitator og lever selv med bipolar? Skriv til kontakt@mitlivmed.dk
Hvad Trivselsgrupper er, og ikke er
Gruppen er
- En fast, mindre gruppe, hvor du øver konkrete redskaber sammen med andre.
- Ledet af uddannede facilitatorer, ikke behandlere.
- Opdelt efter landskab, så du er sammen med nogen, du kan genkende dig selv i.
- Et sted at øve de gratis værktøjer sammen med andre i stedet for alene foran en skærm.
Gruppen er ikke
- Behandling eller terapi. Den erstatter ikke din behandler.
- Medicinsk rådgivning. Vi stiller ikke diagnoser og anbefaler ikke medicin.
- Krisehjælp. Har du brug for hjælp nu, så ring 112.
- En garanti for et bestemt resultat. En gruppe er ikke det rette tilbud for alle.
Hvad koster det?
149kr. om måneden
Ingen binding. Du kan opsige når som helst. De gratis værktøjer er for alle, og det er selve gruppen, du betaler for: menneskerne, den faste plads og hjælpen undervejs. Har du ikke råd, kan du søge om et stipendie, der dækker hele eller dele af prisen. Stipendierne finansieres af MitLivMed og af støttemedlemmer.
Skriv dig op, og hør fra os, når din gruppe er klar
Vi danner de første grupper, når der er tilmeldte nok. Det koster ikke noget at skrive sig op, og du forpligter dig ikke til noget. Der trækkes ingen penge, før din gruppe er dannet. Trivselsgrupper er peer-støtte og ikke terapi eller behandling.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor meget tid skal jeg sætte af?
En session på 90 min hver 2. uge, der ligger fast i din kalender. Du skal ikke booke den selv.
Skal jeg lave noget mellem møderne?
Mellem møderne bruger du redskaberne i din egen hverdag. At lære dem er én ting; at få dem til at virke i dit liv er noget andet, og det er præcis her gruppen bliver vigtig. Du kan fortælle de andre, hvordan det gik, spejle dig i deres oplevelser, glæde dig over deres fremskridt og få hjælp, når du sidder fast.
Hvad koster det?
Det koster 149 kr. om måneden at deltage i Trivselsgrupper. Der trækkes ingen penge, før din gruppe er dannet. Har du ikke råd til det lige nu, kan du søge om et stipendie. Stipendiet er betalt af støttemedlemmer, der ønsker at hjælpe mennesker, der har økonomiske udfordringer.
Hvorfor koster det noget nu?
Målet er, at kommunen, regionen eller et forsikringsselskab kommer til at betale for grupperne, enten for dig eller gennem dit arbejde. Men før vi kan vise, at det virker for den her gruppe mennesker, er vi nødt til at bede om egen betaling. Det arbejder vi på at ændre. Og har du ikke råd lige nu, kan du altid søge om et stipendie. Ingen skal holdes ude på grund af penge.
Hvorfor betale for en gruppe, når redskaberne bliver gratis?
Fordi du får noget andet i gruppen end selve redskaberne. Online kan du lære grebene i dit eget tempo, gratis. I gruppen møder du mennesker: en fast plads hver anden uge, andre der kender bipolar indefra, nogen der følger dig over tid, og facilitatorer under supervision, der holder rummet trygt. De fleste får mest ud af at bruge begge dele.
Koster de gratis selvhjælpsværktøjer noget?
Nej, de er gratis for alle, uden tilmelding og uden binding. Vi tror på, at de her redskaber skal være der, lige når du har brug for dem.
Hvornår åbner selvhjælpsværktøjerne?
Vi bygger dem lige nu. Hold øje med vores hjemmeside og sociale kanaler.
Skal jeg ligne de andre i gruppen for at få noget ud af det?
Nej. I behøver ikke ligne hinanden på overfladen. Du vil blive sat i en gruppe, hvor vi tror på, at det er et godt match. Blandt andet tager vi højde for, hvilket landskab du/I er i. Ultimativt er det, der binder jer sammen, at I alle kender livet med bipolar indefra.
Er det ikke bare endnu en psykoedukationsgruppe?
Nej. Psykoedukation giver dig basal viden om bipolar og er et afgrænset forløb. Her lærer du vigtige redskaber og øver dem sammen med andre, så længe det giver værdi for dig.
Hvad hvis jeg må trække mig fra gruppen?
Det er helt okay. Livet kan komme i vejen, og nogle gange har man brug for en pause. Du kan melde afbud til en enkelt session eller sidde over i en periode, og gruppen er der stadig, når du er klar igen. Facilitatorerne tjekker løbende ind med dig. Hvis du helt forlader gruppen og senere vil tilbage, kan vi dog ikke love dig din gamle plads. Du er altid velkommen til at skrive dig op igen.