Om os

Bygget af mennesker, der selv har stået der.

Vores mission er at give mennesker med psykiske lidelser, ligesom os selv, fortællinger man kan spejle sig i, guidet refleksion og et trygt fællesskab.

Fem fra holdet i orange hættetrøjer set oppefra i en trappeopgang

Det vi tror på

Vi har brug for rollemodeller, følelsesmæssig forståelse og værktøjer til hverdagen. Pakket ind i et fællesskab, der føles menneskeligt, og med teknologi, der støtter op og gør aspekter af livet nemmere.

Jesper Juel Jensen
Jesper Juel Jensen
Medstifter og daglig leder
Lever selv med bipolar type 1

“For år tilbage blev jeg ramt af en depression, der vendte alt på hovedet, og senere blev jeg diagnosticeret som bipolar. Jeg ledte efter andre med bipolar, som jeg kunne spejle mig i. Ikke for at få råd eller diagnoser, bare for at se, at man godt kan få et godt liv alligevel og træde i andres spor.

Men det, jeg fandt online, var enten for lidt eller for meget støj. Et par kendte mennesker, og ting der føltes mere kaotiske end hjælpsomme. Det gav mig ikke håb. Det gjorde mig mest bare mere alene.

Jeg manglede noget andet. Jeg havde brug for at møde:

  • Nogen, der har prøvet det, jeg gik igennem, og kan sige højt, hvad der faktisk hjalp.
  • Nogen, der står i samme situationer nu, så man ikke føler sig alene.
  • Nogen, der kan give håb, uden at det bliver “positivt på kommando”.

Det blev startskuddet. Derfor bygger vi MitLivMed: et modereret digitalt fællesskab for mennesker med bipolar, hvor du kan møde andres erfaringer, når du har brug for det. Det handler om det, der kommer efter: hverdagen, relationerne, rutinerne og håbet, der føles ægte.”

Hvem vi er

MitLivMed er en virksomhed, ikke en forening. Vi er en socialøkonomisk virksomhed, hvor overskud og ressourcer går til at gøre fællesskabet tilgængeligt for flere, og flere af os lever selv med bipolar. De øvrige er peers med forståelse, enten med andre diagnoser eller som pårørende. Vi bygger det, vi selv føler mangler.

1

Peers først

Stiftet af mennesker, der selv kender det.

2

Bred adgang

Fællesskabet er gratis for alle. Stipendier, finansieret af MitLivMed og støttemedlemmer, giver adgang til resten.

3

Trygt og modereret

Hændelseslog, vagtplan og over 15 års erfaring med at moderere grupper.

4

Data i EU

Dine oplysninger opbevares i EU, ikke USA.

Holdet bag MitLivMed

Fem fra holdet i orange MitLivMed-hættetrøjer foran en grøn vægbevokset mur, med armene om hinanden
Vi bygger sammen

Vi bygger MitLivMed sammen med jer

Vi har bygget sammen med fællesskabet fra start. Alt fra vores design og farver til landskaber, eventideer og fremtidige initiativer er på baggrund af ideer og feedback fra dig og andre i fællesskabet, sammen.

Design og farver

Udseendet og farverne er formet sammen med fællesskabet.

Landskaberne

Landskaberne er formet på baggrund af jeres idéer og feedback.

Eventideer

Idéer til arrangementer kommer fra jer.

Funktioner

Opdelte feeds og muligheden for at gemme indhold kom fra jeres tilbagemeldinger.

Fremtidige initiativer

Det, vi bygger næste gang, tager udgangspunkt i jeres idéer og feedback.

Vi læser alt, hvad I skriver til os. Har du en idé eller feedback, er du altid velkommen til at dele den.

Del din idé eller feedback →
Vores frivillige

Mange hænder bygger fællesskabet

Ud over holdet er der mange frivillige, som hjælper med at drive fællesskabet. Tak til jer alle.

Vil du også hjælpe, så skriv til os, så finder vi ud af, hvad der passer til dig.

Bliv frivillig →

Bliv en del af fællesskabet

Opret din gratis profil, og få adgang til artikler, interviews og arrangementer.

Opret profil →